Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

MERE END 100 ÅR PÅ SAMME ADRESSE

Vores historie

Guldsmed Helle Elmgreen ligger centralt placeret i hjertet af Odense på hjørnet af Kongensgade og Vestergade. På denne markante adresse har der i mere end 100 år været guldsmedeforretning. 

Helles forældre, Tove og Jørgen Nielsen, startede butik i 1967 på en anden adresse i Vestergade, men overtog lejemålet på adressen Vestergade 63 i 1980. Forretningen hed dengang ”Guldsmed Jørgen Nielsen."

I 2006 overtog Helle Elmgreen den smukke forretning og i 2014 gennemgik butikken en gennemgribende renovering, som blev foretaget med respekt for de gamle rammer og den flotte bygning.

Mød indehaver

Helle Elmgreen

Helle Elmgreen driver til dagligt forretningen,Guldsmed Helle Elmgreen,sammen med sin mand Henrik Elmgreen.

Helle har i sit arbejde særligt fokus på den gode service og gør en dyd ud af den personlige vejledning, når hun betjener butikkens kunder.

I de seneste år har Helle arbejdet på sin egen smykkekollektion der forhandles under navnet Elmgreen Classics. Elmgreen Classics er kvalitetssmykker med fokus på smukke detaljer. Smykkerne er sat med diamanter og ædelstene i flotte farver.