En eksklusiv oplevelse – kun i butikken
Hos os handler det ikke bare om at købe – det handler om at opleve.
Vi har valgt ikke at have en webshop. Det er en bevidst beslutning, fordi vi ønsker at bruge vores kræfter dér, hvor vi skaber mest værdi: i butikken – tæt på vores kunder.
Her kan vi tilbyde det, som ingen webshop kan levere: personlig service, faglig ekspertise og den særlige atmosfære, der kun findes, når mennesker mødes.
I butikken bliver du mødt af faguddannet personale, der guider dig med omhu og indsigt – hvad enten du søger den perfekte gave eller ønsker at forkæle dig selv med noget helt særligt.
Vi tror på luksus i form af nærvær, tid og tryghed.
Det er vores håb at denne hjemmeside vil være et inspirerende og informativt univers, der giver dig lyst til at lægge vejen forbi butikken og opleve det hele i virkeligheden.
Vi glæder os til at byde dig velkommen – i butikken, hvor din oplevelse altid er i centrum.
Tidløse smykker og nøje udvalgte brands
Når vi udvælger smykker og brands til butikken, går vi ikke på kompromis. Vi følger med i tiden, men lader os ikke styre af kortvarige trends. I stedet har vi fokus på holdbare, tidløse designs og høj kvalitet, som kan bæres og værdsættes i mange år. Vi håndplukker vores sortiment med omtanke og vælger brands, der deler vores passion for godt håndværk, ærlige materialer og smukt design.
Hos Guldsmed Helle Elmgreen ønsker vi at være mere end bare en guldsmed – vi vil være et sted, hvor du føler dig velkommen, tryg og inspireret.
❄️ Vi tager en lille vinterpause ❄️
I uge 7 holder vi ferielukket.
Vi lover at komme stærkt tilbage i uge 8 – med fulde batterier og god energi.
Tak for tålmodigheden og rigtig god vinterferie!